For en måneds tid siden rendte jeg over en Amiga 600 under min indkøbstur i Rema 1000. Nej, desværre var den ikke en del af butikkens sortiment, men i min søgen efter indkøbsappen på telefonen blev jeg fristet af Facebook, hvor en englænder i én af de grupper jeg følger, udbød en tilsyneladende flot og velfungerende Amiga 600 til salg. Jeg sprang på – prisen var måske i den lidt høje ende af skalaen, men sælger virkede reel, og vigtigst af alt var maskinen netop blevet “recappet”, hvilket er ret vigtig faktor, når det gælder Amiga 600 og 1200.  Da pengene var overført, og maskinen var på vej over dammen, kom jeg imidlertid til at studere billedet fra annoncen nærmere. Her faldt mit øje over en venstre Amiga-taste, som så ud til at være skævt monteret i tastaturet – sandsynligvis brækket. For hulen!

Billedet fra Facebook-annoncen. Bemærk den skæve venstre Amiga-taste.

Maskinen ankom, og mine bange anelser blev bekræftet. Amiga-tasten sad i en helt forkert position og var løs og slasket – og om end den fungerede nogenlunde, var det bare super irriterende, for det virkede på ingen måde stabilt eller langtidsholdbart. Og når den medfølgende mus samtidig også var defekt, og plastictapperne i kabinettets højre side alle var knækket, var jeg pænt træt af situationen. Sælger bedyrede naturligvis, at han ikke kendte til forholdet omkring det defekte tastatur, og set i lyset af, hvad det ville koste mig i tabte paypal-gebyrer og forsendelsesomkostninger at kræve købet hævet, orkede jeg ikke at plage ham yderligere. Men han har fået et lille mærke i min sorte bog…

Men hvad var det egentlig galt med tastaturet?

Efter nogle uger, hvor computeren havde stået i skammekrogen, bagerst i skabet, benyttede jeg lidt tid i påskeferien til at studere det nærmere. Jeg havde konstateret, at selve taste-hætten ikke fejlede noget, og at problemet lå i selve tastaturet. Ærgerligt, for jeg havde ellers et Amiga 1200-tastatur i overskud, jeg kunne låne sådan en hætte fra.

Et Amiga 600-tastatur er bygget op omkring taster, der sidder monteret på små stempler, der kan presses ned gennem en lille kanal, når man trykker på tasten. Tasten holdes oppe af en fjeder, der sidder mellem tastaturets “bund” og selve tasten. Når tasten trykkes ned, vil stemplet skabe en elektrisk forbindelse på en membran, og computeren vil registrere, at tasten er trykket ned. Stemplet kører i en kanal, som kun tillader en lille smule slør. Det skal sikre, at tasten ikke vugger fra side til side, når man trykker på den. Men det var lige præcis, hvad min Amiga-taste gjorde. En revne i kanalen afslørede, at tasten på et tidspunkt havde været udsat for en stor belastning, og min første tanke var, at revnen havde udvidet kanalens diameter og nu var skyld i, at tasten nu kunne vugge fra side til side.

Men det var ikke kun kanalen, som var ødelagt. Ved at afmontere bagpladen på tastaturet fik jeg adgang til tastatur-stemplerne, og nu viste det virkelige problem sig. Stemplet var knækket i bunden, hvilket var den primære årsag til, at tasten var løs og kunne drejes og vrikkes. I bunden af stemplet sidder nemlig to tapper, som sørger for at holde tasten lige, så den ikke drejer.

Der var altså to problemer, som skulle fikses: Revnen i tastekanalen skulle udbedres, og hullets diameter skulle tilbage til den oprindelige. Jeg vurderede, at den bedste løsning, jeg sådan lige havde ved hånden, var at “fuge” hullet indefra med varm lim fra en limpistol. Idéelt skal hullet jo kun guide stemplet op og ned og aldrig belastes fra siderne, så jeg behøvede ikke noget, som var meget stærkt. Det andet problem var selve stemplet. Halvanden dråbe sekundlim fik hurtigt sat skik på dette, som nu igen var i ét sammenhængende stykke.

Den sidste halve dråbe lim kunne jeg godt have sparet. Den ramte nemlig desværre gummistykket på undersiden af stemplet, som måtte skrabes forsigtigt rent med en kniv, inden jeg kunne erklære operationen for overstået og lukke patienten. Da det var gjort, var der kun tilbage at konstatere, at tastaturet nu igen var intakt – tasten er som ny, og vil næppe gå i stykker igen, så længe computeren er i min besiddelse. Næste step er at få kigget lidt nærmere på de brækkede tapper i kabinettet, men det må blive en anden gang – musen er allerede repareret.

Havde jeg nu ikke kunnet lime taste-stemplet, var alternativet at bytte stemplet med eksempelvis tasten ovenfor Amiga-tasten, som ikke benyttes i eksempelvis et engelsk tastaturlayout. En anden mulighed er at låne et stempel fra et andet tastatur – det kan sagtens være et Amiga 1200-tastatur.