I den efterhånden endeløse række af lanceringer af miniatureudgaver af gamle spillekonsoller nåede turen i slutningen af sidste årti (altså for få måneder siden) til Segas Mega Drive.

Faktisk er det langt fra første gang, at Sega Mega Drive-konsollen er blevet relanceret i en mini-udgave. Vi skal blot få år tilbage, hvor amerikanske AtGames sendte en udgave af konsollen på markedet, som var et stilstudie i, hvordan man ikke skulle gøre. At AtGames’ udgave var plaget af dårlig emulering med slowdowns og elendig lyd var egentlig ikke overraskende, for sådan er deres standard bare. Og man kan undre sig over, at Sega i så mange år har villet lægge varemærke til tvivlsomme konsoller, der langt fra ydede originalerne retfærdighed. Men lad nu fortiden ligge…

Først det ydre…

… For i 2019 skulle det heldigvis være slut med AtGames. Sega skruede op for ambitionerne og overtog selv udviklingen af hardwaren, mens de lod udviklere fra det anerkendte M2-studie stå for softwaredelen. Det har i dén grad lønnet sig!

Hvis man kender til Nintendos minikonsoller, ved man også, hvordan en indpakning skal se ud, for at den sidder lige i retroskabet. Og heldigvis har Sega efter alt at dømme skelet en hel del til ærkerivalen, da de designede kassen til Sega Mega Drive Mini. En farvestrålende papkasse, der er spækket med referencer til, hvordan den originale Mega Drive var pakket ind. Nydeligt.

I kassen finder vi foruden konsollen et USB-kabel til strøm (ingen strømadapter), et HDMI-kabel og to controllere. Havde det ikke været for USB-stikket i den ene ende, ville de fleste næppe kunne se forskel på disse controllere og deres origiale ophav. Sega har valgt versionen med tre knapper (A, B og C), hvilket kan give nogle udfordringer i de spil, som understøtter flere knapper. Det er der heldigvis råd for, da der allerede findes tredjeparts-controllere, som efterligner den senere Sega-controller med 6 knapper.

Inden vi tænder for konsollen, skal vi måske lige beundre, hvordan Sega har lagt en masse kræfter i at genskabe den originale konsol i miniformat. Foruden tænd og sluk- og reset-knapper, finder vi også en “skyder”, der på originalen justerede lydstyrken på hovedtelefonudgangen. Her har den dog ingen funktion til trods for, at den faktisk kan flyttes frem og tilbage. Vi finder også en cartridge-port med en fjedermekanisme, som fungerer præcis som på originalen (selvfølgelig uden at kunne tage “rigtige” cartridges). Og i højre side sidder et aftageligt dæksel, som oprindeligt dækkede over en udvidelsesport, men nu bare fører til et tomt hul. Det er altså ret fedt, at man ikke bare har lavet konturer til disse porte, men rent faktisk lavet, så de kan åbnes.

På fronten er to USB-porte til controllerne, og på bagsiden finder vi et mini-USB-stik til strøm og en HDMI-port.

Og så det indre…

Godt så. Lad os få sat strøm til dyret og se, hvad det har at byde på. Det er nemlig ikke så lidt. Sega har valgt at lægge hele 42 spiltitler på, og langt de fleste er AAA-titler, som på hver deres måde var med til at definere konsollen dengang i slut-firserne-start-halvfemserne.

Spillene præsenteres som covere i et grid, der kan sorteres efter navn eller udgivelsestidspunkt. Man kan vælge, om man vil se forsiden eller ryggen af coveret, og det er sågar muligt at indstille maskinens region, så man får coveret i en europæisk, amerikansk eller japansk udgave! Det er virkelig gennemført.

• Alex Kidd in the Enchanted Castle
• Alisia Dragoon
• Altered Beast
• Beyond Oasis, or The Story of Thor
• Castle of Illusion Starring Mickey Mouse
• Castlevania: Bloodlines, or Castlevania: The New Generation
• Columns
• Comix Zone
  
• Contra Hard Corps, or Probotector
  
• Darius
  
• Dr. Robotnik’s Mean Bean Machine
  
• Dynamite Headdy
  
• Earthworm Jim
  
• Ecco the Dolphin
  
• Eternal Champions
  
• Ghouls ‘N Ghosts
  
• Golden Axe
  
• Gunstar Heroes
  
• Kid Chameleon
  
• Landstalker
  
• Light Crusader
  
• Mega Man: The Wily Wars
  
• Monster World IV
  
• Phantasy Star IV
  
• Road Rash II
  
• Shining Force
  
• Shinobi III: Return of the Ninja Master
  
• Sonic Spinball
  
• Sonic the Hedgehog
  
• Sonic the Hedgehog 2
  
• Space Harrier 2
  
• Street Fighter II: Special Champion Edition
  
• Streets of Rage 2
  
• Strider
  
• Super Fantasy Zone
  
• Tetris
  
• Thunder Force III
  
• Toe Jam & Earl
  
• Vectorman
  
• Virtua Fighter 2
  
• Wonder Boy in Monster World
  
• World of Illusion Starring Mickey Mouse and Donald Duck

Det er måske her, jeg lige skal komme med en disclaimer og indrømme, at jeg var en Commodore-dreng, dengang Mega Driven blev lanceret. Jeg sværgede troskab til min Commodore 64 og drømte om engang at få råd til en Amiga, og værdigede ikke “spilledåserne” et blik! Så selvom jeg først har stiftet bekendtskab med konsolverdenen i en voksen alder, må jeg i dag indrømme, at Mega Driven som 16-bit maskine slet ikke var så ringe endda.

Sonic-spillene er næsten obligatoriske, også selvom de ikke har holdt sig lige så godt som Nintendos Mario-spil. Men heldigvis byder udvalget også på en række beat-em-ups, shoot-em-ups, flere forskellige platformspil (hvoriblandt vi finder en række Disney-titler) – et bredt udvalg af genrer og målgrupper, hvilket må være ideelt for at give folk en retrooplevelse.

Man kan indstille konsollen til at afvikle spillene i orginal 4:3-format eller strukket til 16:9 – men hvem kunne dog finde på det? Man kan også lægge et CRT-filter ind over billedet, som gør hver anden pixelrække mørkere. Det har Sega dog ikke fået til at spille specielt overbevisende, så den funktion blev hurtigt slået fra igen.

Selve emuleringen kan jeg ikke sætte en finger på. Jeg har på intet tidspunkt oplevet slowdowns eller mystiske lyde, så min vurdering er, at vi er meget tæt på originalen. Fedt!

Vent, der er mere!

Nu kunne min lille anmeldelse slutte her – men efter et par måneder på markedet har internettets dygtigste kodesnedkere faktisk gjort det ikke bare muligt – men pærelet – at lægge endnu flere spil på maskinen. Så det skal selvfølgelig også prøves!

Nøglen til herlighederne hedder Project Lunar, som er en lille Windows-applikation, som man starter med at installere på sin computer. Herefter tilsluttes Mega Drive-konsollen computeren med et USB-kabel (ikke det medfølgende, da det ikke er beregnet til dataoverførsel), hvorefter konsollen sættes i FEL-mode, der er en form for test- eller servicetilstand, som mange af disse mini-konsoller kan bringes i. Herefter kan man ved hjælp af det meget intuitive Project Lunar tilføje ekstra titler til konsollen.

Lad os lige gennemgå Project Lunar-installationen i lidt flere detaljer.

1. Hent Project Lunar fra
   https://modmyclassic.com/project-lunar/ og kør programmet.
2. Følg programmets instrukser – eller læs med her:
   1. Fjern alle kabler fra Sega Mega Drive og sæt konsollens tænd og sluk-knap i ON-position.
   2. Hold Reset-knappen nede, mens du forbinder strømstikket bagpå maskinen til din computer.
   3. Hold fortsat reset-knappen nede, og Power-lampen vil nu slukke og tænde – når den har været tændt i ca. 1 sekund, kan du slippe reset-knappen. På dette tidspunkt vil du kunne se, at Project Lunar-programmet allerede er begyndt at “hacke” din konsol.
   4. Vent og lad programmet fortælle dig, når du er klar til at gå videre til næste trin.
3. Når Project Lunar er installeret på maskinen, er du næsten klar til at lægge spil på maskinen. Klik på “Open Game Manager” for at gå til den del af programmet.
4. Du vil blive opfordret til at tage en sikkerhedskopi af maskinen, inden du fortsætter – så gør det, bare i tilfælde af, at noget skulle gå galt. Du finder funktionen i menuen “Tools” -> “Advanced”.
5. Du vil kunne se, at der fra begyndelsen er ca. 140 ud af 170 mb. til rådighed til ekstra spil. Det er næppe en god idé at overfylde maskinen, men Mega Drive-spillene fylder mindre, end man skulle tro, så du burde kunne få plads til omtrent 100 ekstra titler. For at tilføje et spil, skal du klikke på “Add new game”-knappen, vælge en ROM-fil, og bruge programmets indbyggede scraper-funktion til at hente info om spillet, herunder coverart.
6. Når du har valgt de spil, du vil tilføje, mangler du kun at klikke på “Sync”-knappen for at uploade alle de nye spil til konsollen. Easy-peasy!

Project Lunar indeholder i øvrigt også mulighed for at køre Emulation Station og RetroArch, men det har jeg ikke udforsket nærmere. Der findes tonsvis af andre måder at emulere alle de andre retrokonsoller på, så jeg holder min til 100% Mega Drive!

Konklusion

Alt i alt er jeg virkelig begejstret for Sega Mega Drive Mini. Konsollen er flot udført, og emuleringen er overbevisende. Udvalget af spil er i udgangspunktet ganske godt – men at man så let kan tilføje lige præcis de titler, som man har lyst til (og host-host ejer i fysisk form!), gør den intet mindre end fremragende.

5 ud af 5 mulige blå pindsvin herfra!