En af måderne at passe godt på sit retro-isenkram er at sikre sig, at de gamle, skrøbelige chips og kredsløb ikke bliver overbelastet af en lidt for generøs strømforsyning. For strømforsyninger er ét af de kritiske komponenter, hvor høj spænding fra lysnettet skal nedreguleres til størrelser, hvor bare nogle få halve eller kvarte Volt kan gøre forskellen mellem kanon og kaput.

Jeg har derfor længe luret på, om jeg skulle investere i en ny strømforsyning til mine Amiga computere.

Men hvad skal man gå efter, og har man som lægmand overhovedet en chance for at træffe det bedste valg?

For et par år siden gjorde jeg forsøget med at bygge min egen strømforsyning ud af en hyldevare fra kinesiske Meanwell, men resultatet var blandet. Strømforsyningen fungerede fint på min Amiga 500, men så snart den blev koblet til min Amiga 1200, hvor den også skulle drive en 2,5″ IDE harddisk, begyndte problemerne. Det viste sig nemlig, at den leverede i underkanten af, hvad den skulle på 5 Volt-linjen, som blandt andet driver harddisken, og det hjalp ikke meget, at man på denne Meanwell faktisk kan skrue op for 5 Volt-linjen, når det samtidig betød, at 12 Volt linjen fulgte med op – med det resultat, at computeren crashede konstant. Strømforsyningen endte i skabet med mislykkede projekter.

En ting jeg lærte i min research er – udover, at strømforsyningen naturligvis skal levere de rette spændinger (+5 V, -12 V, +12 V og GND) at strømforsyninger langt fra er ukomplicerede.

Er der strøm nok?

Lad os starte med det oplagte – effekten. Strømforsyningen skal kunne levere nok effekt (Watt) til at kunne trække både computeren og det hardware, du måtte vælge at koble til den.

En original Amiga 500-strømforsyning kan levere op til sammenlagt et sted imellem 22,2 og 35,7 Watt, alt efter hvilken model, du har fingre i. Det var i sin tid tilstrækkeligt i de fleste brugssituationer, men efterhånden som vi har fået ny og spændende hardware på markedet, kan i hvert nogle udgaver af Amiga-strømforsyningerne vise sig at være for svage.

I boksen herunder kan du se forskellene på en række originale Amiga-strømforsyninger. Bemærk, at Commodore varierede deres design i modellernes levetid, så der findes udgaver med andre specifikationer.

Type	+5V	+12V	-12V	Kombineret effekt
A500	2.5A	1.0A	0.1A	25.7W
A500 (let model)	4.5A	1.0A	0.1A	35.7W
A600/A1200	3.0A	0.5A	0.1A	22.2W
A600/A1200	3.0A	0.5A	0.1A	22.2W

De originale Amiga-strømforsyninger har ry for at være ineffektive, og nogle har oplagte designfejl, der gør dem udsatte for overbelastning af bestemte komponenter.

Heldigvis er der sket meget siden midten af 1980’erne / starten af 1990’erne. Med moderne teknologi kan man i dag fremstille langt mere energieffektive strømforsyninger og med sikkerhedsforanstaltninger, som gør det mindre sandsynligt, at de en dag vil tage livet af din Amiga.

Således er strømstyrkeangivelserne på fire tilgængelige, “færdigbyggede” strømforsyninger oplistet – og så to strømforsyninger fra Meanwell, hvor du selv skal samle kablerne. Som det fremgår, er strømstyrke og effekt temmeligt ens, bortset fra den kraftigere Meanwell RT-65B:

Type	+5V	+12V	-12V	Kombineret effekt
A-Power HQ	4.0A	2.0A	0.5A	50.0W
Keelog	4.0A	2.0A	0.5A	50.0W
c64psu.com	4.0A	2.0A	0.5A	50.0W
Nuovo LC	4.0A	2.0A	0,5A	50.0W
Meanwell RT-50B	4.0A	2.0A	0.5A	50.0W
Meanwell RT-65B	5.0A	2.8A	0.5A	64,6W

• 

• 

• 

• 

Alle de nævnte strømforsyninger er altså på papiret betydeligt kraftigere end den, der i sin tid fulgte med til din Amiga. Og ingen af dem burde have problemer med at trække computeren og de udvidelser, du måtte koble til den.

Hvor ren er strømmen?

Men så var der de andre faktorer. For hvor “rent” leveres strømmen? Er der “spikes”, som udsætter dine komponenter for unødige belastninger? Og hvordan er strømforsyningen sikret mod at levere for høje spændinger eller overophedning? Og er det 5 Volt-linjen (som det bør være), der er den primære, eller er det 12 Volt linjen? Den slags er producenterne ikke alle lige gode til at fortælle om.

Her er hvad jeg kunne finde om de valgte strømforsyninger.

Type	Ripple	Beskyttelse mod overspænding
A-Power HQ	?	Ja
Keelog	“Stabilized +5V/4.0A, +12V/2.0A, -12V/0.5A DC output”	Ja
c64psu.com	“Stabilized output”, Løfte om yderligere reduktion ved tilvalg	Ja, løfte om yderligere beskyttelse ved tilvalg
Nuovo LC	80mV max (ikke opgivet, om det er på alle linjer)	5,75V ~ 6,75V på 5V output
Meanwell RT-50B	80mV (5V) – 120 mV (+/-12V) max	5,75V ~ 6,75V på 5V output
Meanwell RT-65B	80mV (5V) – 120 mV (+/-12V) max	5,75V ~ 6,75V på 5V output
Commodore A500 PSU	50mv (5V) 120 mv (+/-12V)	6V-7V på 5V på 5V output

Ripplespændingen groft sagt hvor ren den strøm, som leveres til computeren, er. Kigger man på den leverede spænding i et
oscilloscop, vil man se at den “hopper” op og ned, meget hurtigt. Jo højere disse spring er, jo større ripple.

Høj ripplespænding belaster komponenterne og kan gøre computeren ustabil. For at udligne “ripple” kan producenten have indsat et filter – og de fleste af producenterne beskriver, at de har et “stabilized output”, uden nærmere at specificere, hvad det betyder for ripple.

En ting er dog sikkert: De ellers så populære Meanwell strømforsyninger har ripple-værdier på 5V linjen, som er højere end dem, Commodore specificerede i deres guidelines:

Hvad med sikkerheden?

Foruden de rå data om strømforsyningens ydelse er der også faktorer som holdbarhed og sikkerhed.

Der findes masser af skrækeksempler på billige Kina-mobilopladere, der bryder i brand for et godt ord, fordi der ikke er foretaget basale sikkerhedsforanstaltninger i designet.

Uden at skille strømforsyningerne ad – og uden at have en teknisk indsigt – er det nærmest umuligt at vurdere produkternes sikkerhed. CE-mærkninger og flotte ord på producentens hjemmeside er ingen garanti for noget. Men ser produktet hjemmebakset ud, eller fornemmer du, at producentens manglende informationer om teknikken skyldes, at han ikke aner (eller bekymrer sig om), hvad han sælger, så er det måske en god idé, at styre udenom.

Er jeg så blevet klogere?

Ikke rigtigt… Min research til denne artikel har blot vist, at det også i forbindelse med strømforsyninger kan være svært at skelne skidt fra kanel.

Ud fra ripple-værdierne kunne man foranlediges til at tænke, at en gammel Commodore-strømforsyning måske alligevel er bedre end en ny, hvor max-ripple enten er højere eller slet ikke opgivet. Men de moderne strømforsyninger er typisk også kraftigere, og da ripple er angivet ved maksimal belastning, hvor udsvingene typisk vil være størst, må man antage, at det aldrig reelt bliver et problem.

Desuden er sandsynligheden for, at en 30 år gammel strømforsyning stadig holder værdierne på spænding eller ripple, nok tvivlsom.

Jeg har derfor valgt at sætte min lid til, at de fleste moderne strømforsyninger i de mindste ikke er ringere end det, de opgiver. Og med det udgangspunkt, er det bedste råd nok at bruge sin sunde fornuft og i øvrigt forsøge at læse om andres erfaringer med det produkt, man har i kikkerten.

Min erfaring med Keelog-strømforsyningen kan du læse om her.