I denne artikel kigger jeg på GreaseWeazle – et fantastisk lille stykke hardware, der gør kopiering af dine gamle Amiga- (og PC-) disketter til en leg.
Da jeg for mange år siden begyndte at erkende, at disketter nok ikke var det mest fremtidssikrede lagermedie til de alle de spil, programmer og data, jeg havde fået oparbejdet i de år, hvor Amiga’en var mit foretrukne køretøj, var det ikke uden udfordringer sådan at kopiere indholdet fra disketterne over i sikkerhed på min PC.
Selvom en standard-PC tilbage i start-nullerne for det meste stadig var udstyret med et diskettedrev, så ville computeren ikke vide af mine elskede Amiga-disketter. Hardwaremæssige forskelligheder i drevene betød, at en Amiga-formateret diskette ikke fungerede i et PC-drev. Det var også grunden til, at jeg ikke bare kunne erstatte de aldrende og stadigt mere ustabile drev i mine Amiga’er med billige drev fra den lokale PC-pusher – og ja, jeg prøvede.
Over årene har jeg testet forskellige værktøjer, som har ladet mig kopiere Amiga-disketterne over på PC’en som .ADF-filer – det format, som alle Amiga-emulatorer kan håndtere. Og heldigvis er det blevet nemmere og nemmere, så inden vi kommer til denne artikels virkelige stjerne – den såkaldte GreaseWeazle, så starter vi lige med en opsummering over min rejse dertil:
Seriel-kabel
Den første løsning, jeg brugte til at kopiere disketter til PC, krævede et null-modem kabel, som blev forbundet mellem Amiga’ens og PC’ens seriel-porte. Herefter sørgede Amiga-programmerne TransDisk eller TransWarp for at læse disketterne og laaaangsomt sende bits og bytes over til PC’en, som gemte de modtagne data som .ADF-filer ved hjælp af PC-programmet Amiga Sender Terminal.
Null-modem kablet loddede jeg sammen i mine forældres garage, og jeg fik lavet en diskette til Amiga’en med de fornødne programmer. Her mange år senere kan jeg takke fortids-Peter for at have inkluderet en nogenlunde forståelig instruktion i, hvordan de kommando-prompt baserede programmer skulle bruges, men eftersom jeg ikke længere har en PC med en seriel-port, er Null-modem kablet ikke længere en mulighed for mig.
Hjemmesiden for TransDisk, TransWarp og Amiga Sender Terminal
CrossDos
For at få programmerne til null-modem-løsningen over på min Amiga brugte jeg CrossDos, der er et program, der selv uden hardwareudvidelser kan emulere en (meget basal) PC. Og lykkeligvis kan man med den rigtige driver læse og skrive 720 kb formaterede PC-disketter med et Amiga-diskettedrev – og sådan én fulgte med CrossDos.
Dermed var det muligt helt at eliminere null-modem-kablet, for med programmet TransADF kunne jeg kopiere disketterne til ADF-filer på PC-formaterede disketter direkte på Amiga’en. Heller ikke det var dog ligetil, for som de fleste Amiga-ejere på den tid, havde jeg kun 1 mb hukommelse i maskinen og et helt almindeligt diskettedrev, som var beregnet til at læse Amiga’ens 880 kb formaterede disketter. Og CrossDos kunne som nævnt kun skrive 720 kb på en diskette, som var standarden for den type drev. Det betød, at en .ADF-fil måtte skrives ad to omgange, og efterfølgende samles på PC’en. Det var næsten lige så langsomt som null-modem-kablet, men det virkede og krævede ikke, at Amiga og PC var fysisk forbundet.
PCMCIA-løsningen
Senere fik jeg en Amiga 1200, og med en CompactFlash-adapter i PCMCIA-porten og en driver, der kan læse og skrive FAT-formaterede CompactFlash-kort, gik det straks nemmere.
Nu kunne disketter kopieres i én arbejdsgang, og man kunne fylde CompactFlash-kortet med masser af .ADF-filer, inden man tog det med over på PC’en.
GreaseWeazle
Nu er vi så fremme ved denne artikels stjerne: Min nyerhvervede GreaseWeazle! GreaseWeazle er et lille stykke hardware, der i sin mest rå form, præsenterer sig som en printplade med en USB-port til forbindelse til en PC og stik, hvortil der kan forbindes et floppykabel. Og midt på kortet sidder en række chips, der sørger for al magien.
Det smarte er, at du med GreaseWeazle ikke behøver et Amiga-drev for at læse dine disketter. Har du et helt almindeligt PC 1,44 MB HD drev liggende, er det lige så godt.
GreaseWeazle læser nemlig helt rå data fra disketterne, og hardwaren er komplet ligeglad med, om disketterne er formateret til PC, Amiga, Amstrad, svejserobotter og CNC-maskiner eller noget helt andet. På samme vis bekymrer den sig ikke om, hvor vidt disketterne er kopibeskyttede eller for den sags skyld fulde af fejl. Den læser alt, hvad du kaster efter den, så det eneste du skal sikre dig er at sørge for, at det tilhørende GreaseWeazle-software på din PC samler dataene i det filformat, du ønsker.
For Amiga’en vil det typisk være .ADF filer (for standard Amiga-disketter), IPF, DMS og hvad de nu ellers hedder. Indstillingsmulighederne er uendelige, og for særligt genstridige formater er det muligt at finjustere måden, hvorpå drevet skal læse disketterne i det uendelige.
Som udgangspunkt er GreazeWeazle-softwaren kommandoprompt-baseret, og selvom man hurtigt lærer de mest basale kommandoer for at kopiere disketter, sætter jeg stor pris på, at der også udviklet et grafisk interface, der understøtter de fleste (hvis ikke alle) af programmets mange funktioner.
Kopiering af en diskette tager under et minut, og undervejs får man en status, om drevet oplever problemer med læsningen af disketten. Min erfaring er, at de fleste af mine Amiga-disketter stadig bliver læst problemfrit, men især data, som er skrevet på de nyere 1.44 mb HD-disks (formateret til Amiga) i højere grad volder problemer. Om det er et spørgsmål om at finjustere på GreaseWeazle-softwaren, bør jeg nok undersøge nærmere.
Den kan mere
GreaseWeazle er et ekstremt alsidigt stykke hardware, og som nævnt er Amiga-disketter bare ét af de mange formater, den kan håndtere. Den kan naturligvis både skrive og læse PC-formaterede 3,5″ disketter. Og kobler du et 5,25″ diskettedrev til (dette skal have sin egen strømforsyning), kan du også læse disketter formateret til Commodore eller PC.
Indtil nu har jeg mest skrevet om, hvor god GreaswWeazle er til at læse disketterne. Selvfølgelig kan du også bruge den til at skrive .ADF-filer eller andre virtuelle diskimages tilbage til fysiske disketter. Det er smart, hvis man hurtigt vil teste en ny demo eller spil på sin Amiga.
Og søreme om ikke også, du kan bruge GreaseWeazle sammen med Amiga-emulatoren WinUAE! Der er nemlig udviklet et lille stykke “wrapper”-software kaldet FloppyBridge, der kan sætte GreaseWeazlen i forbindelse med WinUAE, så du kan læse, skrive og ikke mindst boote disketter direkte fra WinUAE. Det er genialt og virkelig sjovt at lege med.
For at få det til at fungere, skal FloppyBridge lægges i “Plugin”-mappen i din WinUAE-installation. Første gang du bruger det, skal du operette en profil til GreaseWeazle-drevet. Det gøres ved at vælge “Configure FloppyBridge” fra WinUAE’s drevliste, klikke på “Create”. Bemærk, at jeg har valgt “IBMPC Drive as B”, idet jeg bruger et PC-drev som er koblet på en floppykabel uden “twists” .
Okay, hvor køber jeg?
Hvis du, efter at have læst denne artikel, tænker “sådan en må jeg eje”, så er den heldigvis nem at komme i besiddelse af. Endda til en pris, der (i retrosammenhæng) er ganske rimelig.
Selve GreaseWeazle-hardwaren er nemlig open-source udviklet af engelske Keir Fraser, der også står bag FlashFloppy-firmwaren til de populære Gotek-drev. Der findes talrige forhandlere af færdigsamlede enheder inden for EU; fx AmigaStore, Sordan og ultimateMISTer (brug koden KEIRFRASER for gratis forsendelse). Grundprisen inklusive forsendelse ligger omkring 250-300 kroner, og flere forhandlere lader dig vælge mellem varianter med 3D-printede kabinetter mod en merpris.
